Tottenham forlænger med topscorer
Foto: Polfoto/Alistar Grant
Premier League

Tottenham forlænger med topscorer

Harry Kane og Tottenham har forlænget kontrakten, så den nu gælder frem til sommeren 2020.

Harry Kane har i denne sæson fået sit store gennembrud i Tottenham, hvor han med 20 scoringer i alle turneringer har været ét af holdets helt store lyspunkter.

Det har naturligt skabt en del rygter omkring Kanes fremtid, og senest skulle Real Madrid have været interesseret i at hente Tottenham-profilen. Men nu har Premier League-klubben effektivt lagt låg på de mange rygter i gryden ved at offentliggøre, at Kane og Spurs har forlænget kontrakten, så de to parter nu har kontrakt på papir til hinanden frem til sommeren 2020.

Kane har scoret 10 kasser i Premier League, mens han også har banket hele syv kasser i netmaskerne under Europa League. Dertil kommer tre scoringer i den engelske Capitol One Cup, hvor Tottenham er i finalen mod Chelsea.

Den 21-årige angriber fik debut for Tottenham tilbage i august 2011. Han står desuden noteret for otte mål i 10 kampe for det engelske U/21-landshold.