Tottenham har første januarindkøb på plads
Foto: Polfoto
Premier League

Tottenham har første januarindkøb på plads

Tottenham vinder kampen over West Ham og Sheffield Wednesday, og løber med den unge midtbanespiller Shilow Tracey.

Inden længe kan Tottenham præsentere januar-vinduets allerførste transfer - og det bliver en forstærkning til midtbanen, som the Spurs gennemfører. 

Sidste år havde Tottenham Hotspur den unge midtbanespiller Shilow Tracey fra non-League klubben Ebbsfleet United på besøg, og den 17-årige midtbanespiller imponerede så meget, at Tottenham nu har skrevet under på en kontrakt med ham. Det melder avisen Daily Mail.

The Mail skriver endvidere, at Crystal Palace, West Ham, Charlton og Ipswich alle var interesserede i Tracey, og en anden avis, KentOnline, skrev tilbage i november, at Sheffield Wednesday og Stoke også overvågede ham. 

17-årige Tracey forventes at tilslutte sig Tottenhams akademi, og skal her spille for U/18-holdet i FA Youth Cup og herfra er målet formentligt, at han så hurtigt som muligt skal rykkes op på U/21-mandskabet.