Video : Tipsbladet
Premier League

Tottenham-manager: Vi er ikke en klub, som køber trofæer

Tottenham har ikke vundet et trofæ siden 2008, og det er ikke noget, som den engelske klub har tænkt sig at købe sig til.

Chelsea, Manchester City og Manchester United er løbet med de fleste trofæer i engelsk fodbold i seneste år, og fælles for tre klubber er, at har brugt langt flere millioner på transfermarkedet end Tottenham.

The Lilywhites har dog heller ikke vundet et trofæ i 10 år, men de har stadig muligheden for at vinde FA Cuppen i denne sæson. Forud for lørdagens opgør mod Brighton har klubbens manager Mauricio Pochettino udtalt, at Tottenham heller ikke kommer til at købe sig til trofæer i fremtiden.

- Folk, som forstår sig på fodbold, ved, at det er et meget spændende projekt, fordi vi ikke er en klub, som køber trofæer. Vi er en klub, som vil fortjene trofæer, fortæller Mauricio Pochettino ifølge London Evening Standard.

- Måske er de, der siger, at vi skal vinde et trofæ, frustrerede, fordi Tottenham i de seneste år har vist utrolige kvaliteter, spillet god fodbold og underholdt alle, som har set holdet spille. Folk synes, at vi fortjener at vinde trofæer, selv når vi ikke gør. Det er alt sammen en del af processen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.