Video : Tipsbladet
Premier League

Tottenham-profil var rygtet væk: Alt, der blev skrevet, var forkert

Belgiske Toby Alderweireld ønskede aldrig at forlade Tottenham, fortæller han selv.

Tottenham hentede denne sommer ikke én eneste spiller til klubben, men der var omvendt masser af rygter om, at nogle af klubbens profiler var på vej væk. 

En af dem var belgiske Toby Alderweireld, der i sidste sæson var hårdt ramt af en skade, men som i sine gode perioder har vist sit værd i det centrale forsvar. Ifølge Sky Sports var Manchester United angiveligt blandt bejlerne til belgieren, der angiveligt ønskede at forlade London-klubben, men det afviser han nu selv:

- Der blev sagt overalt, at jeg ønskede at forlade Tottenham. Det passer ikke. Jeg har denne sommer fået tidligt at vide, at Tottenham ønskede at beholde mig. Så jeg har skulle kæmpe for at vinde min plads tilbage på holdet. Det er en stor sejr for mig at være tilbage på holdet.

- Jeg prøver bare at hjælpe Tottenham så godt, jeg kan med mine kvaliteter. Angående min fremtid har alt, hvad der blev skrevet i pressen, været forkert, siger den 29-årige belgier ifølge Sky Sports.

Toby Alderweireld så premieren mod Newcastle fra bænken, men er startet inde i de seneste tre kampe for Tottenham.

Tirsdag aften møder han og resten af det belgiske landshold Island i deres første Nations League-opgør.