Video : Tipsbladet
Premier League

Transferfri tysker: Jeg afviste Liverpool denne sommer

Den tyske angriber Max Kruse, der er skiftet til Fenerbahce, afslører, at han afviste et tilbud fra Liverpool denne sommer.

Liverpool havde en forrygende sæson i sidste sæson, hvor de var tæt på Premier League-guldet og samtidig løb med Champions League-trofæet. Så man skulle umiddelbart tro, at Liverpool var attraktive for de fleste spillere. 

Sådan forholder det sig dog ikke helt, hvis man skal tro den tyske angriber Max Kruse. Hans kontrakt med Werder Bremen udløb denne sommer, og inden han valgte tyrkiske Fenerbahce, afviste han angiveligt de engelske giganter. 

- I løbet af sommeren har jeg modtaget mange tilbud, og et af dem var fra Liverpool. Men jeg valgte Fenerbahce, fordi jeg tror, at jeg kommer til at være meget glad her. Jeg har snakket med en masse spillere, og jeg er meget tilfreds med min beslutning, siger Kruse til BeIN Sports Turkey. 

31-årige Max Kruse har spillet 14 landskampe for Tyskland med fire mål til følge.