Trippier: Walker er verdens bedste
Foto: Getty Images
Premier League

Trippier: Walker er verdens bedste

Tottenhams højreback kalder sin tidligere holdkammerat for verdens bedste på deres position.

Kieran Trippier var under sommerens VM-slutrunde foretrukket på wingbacken for Gareth Southgates landshold. Alligevel mener Trippier, at Kyle Walker, som sidste skiftede Spurs ud med Manchester City, er den bedste på højreback i verden.

- Personligt mener jeg, at Walker er bedst. Han er hurtig og stærk, og så er han komfortabel på bolden, så han er for mig den bedste højreback i verden, fortæller Trippier til Sky Sports.

Under slutrunden var Walker en del af englændernes tremandsforsvar.

Trippier scorede i sidste weekend et flot frisparksmål, da han og Tottenham-mandskabet vandt 3-1 imod Fulham på Wembley.

På mandag skal de forsøge at holde sig ubesejrede, når de ude møder Manchester United.