Trods elendig form: Bestyrelse bakker op om Mark Hughes i Stoke
Foto: Getty Images
Premier League

Trods elendig form: Bestyrelse bakker op om Mark Hughes i Stoke

Den walisiske manager Mark Hughes har stadig Stoke-ledelsens opbakning forud for det tunge Premier League-program i julen.

Stoke City blev kørt ud af banen lørdag, hvor det endte med et nederlag på 0-3 hjemme til nedrykningsrivalerne fra West Ham, og nettet begynder sådan for alvor at stramme om manager Mark Hughes, der hverken i forhold til resultater eller præstationer får noget ud af sit hold for tiden.

Men den walisiske manager behøver ikke umiddelbart at frygte, at det strammer så meget, at han er færdig som manager for klubben. Ikke i første omgang i hvert fald, for ifølge Sky Sports støtter bestyrelsen stadig op om Mark Hughes.

Den tidligere Manchester United-angriber ligger med Stoke-holdet aktuelt på 17. pladsen i ligaen, men lige nu er det svært at finde hold, der præsterer ringere end Stoke City.

Stoke har lukket flest mål af alle ind i denne sæsons Premier League, har den dårligste målscore og har blot vundet et af de seneste otte kampe i Premier League.

De kommende kampe er West Bromwich Albion hjemme, Huddersfield ude, Chelsea hjemme, inden Newcastle United venter den 1. januar. Vigtige kampe, der alle kan være med til at sikre Mark Hughes mere tid som træner for Stoke City - eller måske besegle managerens skæbne.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.