Video : Tipsbladet
Premier League

Unai Emery vil overraske taktisk mod United

Unai Emery har nogle taktiske esser i ærmet, når Arsenal søndag møder Manchester United.

Det er en direkte kamp om fjerdepladsen i Premier League, når Arsenal på søndag får Manchester United på besøg. Gæsterne er inden opgøret et enkelt point foran Arsenal, så det er et vitalt opgør for begge mandskaber. 

Manchester United har ikke tabt en eneste kamp i Premier League, siden Ole Gunnar Solskjær kom til klubben til i slutningen af december. Derfor ved Arsenal-manager Unai Emery godt, at der skal noget ekstraordinært til på søndag. 

- De er, ligesom os, inde i en rigtig god stime. På søndag skal vi gøre noget anderledes taktisk og individuelt, hvis vi skal straffe dem. Men vi er stabile i øjeblikket, og de sidste par kampe har givet os gode indikationer om, hvor vi står. Vi er optimistiske inden på søndag. Det er en stor test mod et stort hold, siger Unai Emery ifølge Sky Sports. 

De to hold har mødt hinanden én gang i 2019. Det var i FA Cuppen, og her vandt Manchester United med 1-3.