United, City og Real Madrid i transferkrig om Liverpool-stjerne
Foto: Matt Dunham / Polfoto
Premier League

United, City og Real Madrid i transferkrig om Liverpool-stjerne

Manchester United er klar med et nyt og højere bud på Liverpools Raheem Sterling, der også er på ønskelisten hos Manchester City og Real Madrid.

Raheem Sterling vil væk fra Liverpool, der ellers har forsøgt til det sidste at holde på den unge driblestærke hurtigløber. De store klubber har længe raslet med sablerne for at vinde kampen om stortalentet. 
 
Manchester United skal tidligere på året have forsøgt at købe Sterling, med deres bud blev blankt afvist af Liverpool. 
 
Nu skriver avisen Daily Mail, at Manchester United er klar med et endnu højere bud lydende på omkring 250 millioner kroner for den  20-årige offensivspiller, der har kontakt til sommeren 2017. 
 
Også klubber som Manchester City, Real Madrid og Bayern München har været meldt interesseret i den stjerneskuddet, der kom til Liverpool som 15-årige - dengang hed manageren i klubben Rafael Benitez. Onsdag blev han præsenteret som ny træner i Real Madrid og på sit første pressemøde blev han spurgt til interessen omkring Raheem Sterling. 
 
- Vi beundrer Raheem, det er ingen hemmelighed. Men han er ikke en af vores spillere, så jeg kan ikke rigtigt kommentere på ham, lød det fra Benitez.
 
Indtil videre har Liverpool afvist at Raheem Sterling er til salg, men da spilleren af flere omgange har indikeret, at han ikke ønsker at forlænge kontrakten, ligner det klart et sommersalg - til en af de helt store klubber.