Mange unge drømmer om at lande en aftale i en af verdens bedste ligaer. Netop dette er nu blevet en realitet for 16-årige Indy Boonen, der skifter hjemlandet ud med Manchester United. Efter prøvetræning i den seneste måned har den belgiske komet imponeret, og belønnes med en treårig aftale i den engelske klub.
Indy Boonen spillede indtil sommeren 2014 for ungdomsholdet i Genk, men aftalen blev ophævet. Forinden nåede Boonen dog at imponere flere storklubber, da han i april 2013 spillede testkamp mod ungdomsholdet fra Manchester United.
Premier League-klubben har længe jagtet en aftale, men har haft konkurrence. Klubber som Manchester City, Arsenal og Feyenoord har ligeledes meldt interesse, men aftalen med United vækker glæde hos den unge spiller:
- Det er som en drøm, der bliver virkelig for mig. De træningspas jeg har været med i her i klubben har været hårde, men dette mærker man ikke, når man underskriver en aftale med Manchester United, siger Indy Boonen tild en belgiske avis HLN.
Manchester United har endnu ikke bekræftet aftalen. Klubben kigger dog angiveligt også på Indy Boonen´s bror Seppe, der er 13 år og optræder som målmand.