Video : Tipsbladet
Premier League

United hiver tre point hjem mod West Bromwich

Manchester United havde brug for at holde hovedet koldt i slutningen af opgøret mod West Bromwich, hvor de dog fik hevet en 2-1-sejr hjem.

Indehaveren af andenpladsen i Premier League, Manchester United, fik søndag eftermiddag en sejr på 2-1 over West Bromwich i den bedste engelske række. Men det var en sejr, som de måtte slæbe i land i kampens afslutning.

Det lignede ellers længe en simpel formsag for Manchester United, der kom foran med 1-0 efter 27 minutter ved Romelu Lukaku, som på klassisk vis headede et indlæg i kassen. Her var det desuden Rashford, der stod for den målgivende aflevering.

Føringen blev fordoblet syv minutter senere, da Lingard fik sendt bolden i mål til 2-0 efter kuglen blev rettet af via Hegazy, som fuldstændig snød Foster i West Bromwich-målet. Derfra så det ud til, at de tre point bare skulle køres hjem.

Men med 13 minutter tilbage af den ordinære spilletid kunne Gareth Barry sende bolden i mål i det lille felt, da den tidligere United-spiller Jonny Evans havde vundet bolden efter et West Brom-hjørnespark. Det udløste noget, der kunne ligne panik før lukketid for Manchester United, men de holdt føringen hjem.

Sejren betyder, at United er på andenpladsen med 11 point op til City på førstepladsen. Der er samtidig tre point ned til Chelsea på tredjepladsen for Mourinho og Co.

I næste runde skal Manchester United møde Kasper Schmeichels Leicester på udebane, og det kommer til at ske lillejuleaften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.