Video : Tipsbladet
Premier League

United-profil erkender: Min første sæson i klubben var forfærdelig

Brasilianeren havde en forfærdelig sæson, men er faldet godt til i den indeværende sæson.

I Manchester United er brasilianske Fred gået fra at være udskældt i sidste sæson til at være en profil i denne sæson.

Efter at han kom til Manchester United i sommeren 2018, havde Fred svært ved at falde til på holdet og vise sit værd, og selv erkender brasilianeren, at han havde en forfærdelig sæson.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: City byder på fransk forsvarstalent

- Den første sæson var meget vanskelig for mig. Der var alt det med at falde til her, men også andre personlige ting, der skete i mit liv, som eksempelvis min søns fødsel. Så jeg tror, det var en blanding af de ting, der gjorde, at jeg havde en forfærdelig første sæson, siger Fred ifølge AP.

Nu er det hele dog faldet i hak for Fred. 

- Jeg er bestemt faldet til i alle aspekter nu. Jeg har haft nogle gode præstationer og har fået lov til at spille en lang række kampe. Det hjalp også. Jeg er meget glad for denne sæson. Jeg spiller godt nu, og forhåbentlig kan jeg fastholde det momentum, hvis ligaen vender tilbage. Jeg vil bare give mit bedste for denne klub og prøve at være en vigtig del af holdet, siger Fred.

Den 27-årige brasilianer har spillet 39 kampe for Manchester United i denne sæson – heraf 25 ud af 29 mulige i Premier League. 

Læs også:United-stopper: Dette kan have kostet os sæsonen

Læs også:Carragher: Klopp fortjener ikke titlen som Årets Træner mest