Manchester United kommer til at undvære den defensive profil Phil Jones i de kommende to uger, hvor kampprogrammet er ganske komprimeret.
Spilleren er ramt af en skade i knæet, oplyser klubben forud for kampen i dag, hvor Jones' holdkammerater netop nu er i gang med en Boxing Day-kamp mod Hull.
Dermed kommer han til at sidde ude i kampene mod Swansea og Sunderland i henholdsvis FA Cuppen og Capital One Cuppen, og også Premier League-kampene mod Norwich og Tottenham.
Dermed må manager David Moyes se bort fra endnu en vigtig spiller. I øjeblikket sidder også Robin van Persie ude med en skade.