United skal på ekstra indkøb
Til trods for at Manchester United har spillet sig i Champions League-finalen og at man er så godt som sikker på at vinde Premier League, så skal der alligevel hentes nyt blod til Fergusons tropper, fortæller klubbens direktør David Gill til klubben egen tv-kanal, MUTV.
- Det bliver et lidt travlere transfervindue end normalt
Dette skyldes, at Edwin van der Sar og Gary Neville stopper deres aktive karriere, mens Paul Scholes endnu ikke er afklaret omkring, hvorvidt han fortsætter en sæson mere. Ligeledes er det usikkert om klubben ønsker at beholde Michael Carrick, Michael Owen og Wes Brown, der alle har haft flere skadesproblemer.
- Vi har arbejdet stenhårdt over de sidste tolv måneder for at identificere og udfylde, de huller vi har og finde ud af hvilke spiller, der skal ind, fortsætter Gill.
- Hvad Alex Ferguson har gjort med stor succes i næsten 25 år, er at genopfinde holdet langsomt og integrere nye spillere blandt de etablerede stjerner, lyder de afsluttende ord fra United-direktøren.