United-spiller om dårlig stemning: Det var værre under Moyes
Foto: Jon Super/Polfoto
Premier League

United-spiller om dårlig stemning: Det var værre under Moyes

Stemningen er måske trykket i Manchester United for tiden, men det er ikke lige så slemt, som det var under David Moyes.

Manchester United har ikke vundet nogen af klubbens seneste seks kampe, og utilfredsen blandt fansene er støt stigende. Der er i det hele taget dårlig stemning omkring klubben, men ikke så dårlig, som der tidligere har været.

Det siger Phil Jones, der sammenligner den nuværende stemning omkring klubben med den, han oplevede under David Moyes' ulyksalige regeringsperiode.

- Jeg vil ikke sige, at det er det laveste punkt. Jeg synes, det blev temmelig dystert under David Moyes, lyder det ifølge BBC Sport fra den engelske stopper.

United lå nummer syv i Premier League, da David Moyes blev fyret med fire kampe tilbage af sæsonen 2013/14. Lige nu ligger man på femtepladsen, a point med Tottenham som nummer fire. 

Til gengæld gik holdet sikkert videre fra Champions League-gruppespillet under Moyes, mens man i denne sæson blev henvist til tredjepladsen og dermed Europa League-fodbold i det nye år.