Video : Tipsbladet
Premier League

United-stjerne erkender: Tvivler på, at jeg var blevet helt klar til EM

Marcus Rashford erkender, at coronapausen er kommet på et godt tidspunkt.

For nogle skadede spillere er coronapausen kommet på et fint tidspunkt, og det gælder blandt andre Manchester Uniteds Marcus Rashford.

Den 22-årige angriber blev skadet i januar, og dengang var der rygter om, at han kunne få svært ved at vende tilbage på banen før sæsonafslutningen. Samtidig blev der sået tvivl om angriberens deltagelse i sommerens EM.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Manchester-klubberne kæmper om forsvarsstjerne

Nu er EM dog blevet udskudt til næste år, mens Premier League-sæsonen har været sat på pause siden starten af marts. Og det har altså passet Marcus Rashford fint.

- Jeg ville sandsynligvis vende tilbage til holdet i midten eller slutningen af april. Men det ville naturligvis have været presset, fordi jeg ikke ville gå glip af sommeren, siger Rashford ifølge Manchester Uniteds hjemmeside og tilføjer:

- Jeg tvivler på, at jeg ville have været 100 procent i stand til at spille i EM eller endda afslutte sæsonen, men det var det, vi sigtede efter. Naturligvis er der nu sket meget siden med denne virus, så for min krop har det virkelig været godt at give den fuld tid til at hvile.

Marcus Rashford, 22 år, har scoret 19 mål på 31 kampe for Manchester United i denne sæson. 

Læs også:Langtidsskadet forsvarsspiller drømmer om United-gennembrud

Læs også:Corona-timeout: Forfatter kravlede op i lystmast for at se Real Madrid

Læs også:Nedslående prognose: Kun tre PL-klubber har penge til at hente spillere