Van der Sar slutter som anfører
En flot gestus bliver tildelt Edwin van der Sar, der imorgen spiller sin sidste Premier League-kamp i karrieren, når de engelske mestre møder Blackpool på Old Trafford. Alex Ferguson har nemlig valgt at flå anførerbindet af armen på Nemanja Vidic for i stedet at placere det på Van der Sars.
- Han har været fantastisk - helt forrygende. Han har haft en flot karriere. Han har vundet fire titler med os, opgøret på Wembley (Champions League-finalen mod Barcelona, red.) bliver hans femte europæiske finale, og han er den hollænder med flest landskampe. Det har været en enestårende karriere, og han slutter på toppen, lyder det fra Alex Ferguson.
Edwin van der Sars absolut sidste kamp i karrieren bliver Champions League-finalen mod Barcelona.