Video : Tipsbladet
Premier League

Van Dijk om skæbnesvanger operation: Jeg så døden i øjnene

Virgil Van Dijk var i gennem en vital operation under sin ophold i Groningen i 2012, hvor han så døden i øjnene.

Virgil van Dijk har i denne sæson imponeret stort, hvor hans overbevisende præstationer i Liverpools midterforsvar har været en væsentlig faktor i deres gode sæson indtil videre. 

Det kunne dog have være gået helt galt for hollænderen i 2012, hvor han spillede i Groningen. Midterforsvareren havde fået blindtarmsbetændelse, og den var så faretruende, at blindtarmen var ved at sprænge. Ifølge lægerne var det hollænderens gode form, der reddede hans liv.

- Jeg så døden i øjnene, og det var en forfærdelig oplevelse. For første gang i mit liv var fodbold fuldstændig ligegyldigt. Det betød ingenting. Det eneste, der betød noget, var, at jeg overlevede. Min mor og jeg bad til Gud og for at være ærlig, så overvejede vi mange forskellige scenarier. På et tidspunkt blev jeg bedt om at skrive, hvem jeg ville efterlade mine penge, siger Virgil van Dijk i et interview ifølge The Mirror. 

Virgil van Dijk kom heldigvis ovenpå igen, og han tilbragte et år yderligere i Holland, inden turen gik til skotske Celtic.