Van Dijk om ’verdens bedste’-prædikat: Ingen kan gøre krav på den titel
Foto: Getty Images
Premier League

Van Dijk om ’verdens bedste’-prædikat: Ingen kan gøre krav på den titel

Den stærke Liverpool-stopper mener ikke, at der er en forsvarsspiller, som kan gøre kravp å titlen som verdens bedste.

Virgil van Dijk har haft en stor sæson for Liverpool, og det har fået flere eksperter til at kalde ham verdens bedste forsvarsspiller. Selv mener favoritten til at vinde årets spiller i Premier League ikke, at der findes én spiller, som kan tage den titel.

- Ingen kan gøre krav på den titel. Det handler om meninger. Vi skal nyde det, når spillere gør det godt for deres hold, og jeg lige nu føler jeg, at det går godt. Der findes mange gode midterforsvarer derude, og jeg nyder at se dem, siger han til The Liverpool Echo.

Ikke nok med at den stærke hollænder nyder at holde øje med spillere på samme position, så forsøger den 27-årige Liverpool-spiller at suge til sig fra dem for at lære så meget som muligt. Lige nu nyder van Dijk det pressede program og sin og holdets præstationer.

- Jeg føler mig positiv. Vi er i en position lige nu, hvor alt stadig er muligt. På banen er jeg mere spændt end nervøs. Man vil bare ud og vise sit bedste til fansene og familien, fortsætter van Dijk.

Næste opgave for Virgil van Dijk og Liverpool er onsdag, når de gæster FC Porto. Første opgør endte med 2-0 til Liverpool på Anfield.