Van Gaal stikker til Mourinho: Han spiller så defensivt
Foto: Getty Images
Premier League

Van Gaal stikker til Mourinho: Han spiller så defensivt

Louis van Gaal er ikke den store beundrer af Jose Mourinhos spillestil.

I slutningen af 2015/16-sæsonen besluttede ledelsen i Manchester United at opsige samarbejdet med Louis van Gaal.

Som erstatning valgte man at ansætte Jose Mourinho, og i sin første sæson vandt han tre trofæer med De Røde Djævle: Community Shield, EFL Cup og Europa League.

I sin tid som Manchester United-manager blev Louis van Gaal kritiseret for at spille kedelig fodbold, men hollænderen mener, at Jose Mourinhos spillestil er meget kedeligere.

- Jeg vil hellere se City spille fremfor United. Man har brug for kvalitet i sin trup, og det er tydeligt at se, at City har en bedre trup. Hvis man spørger mig, hvordan jeg klarede det i United, så vil jeg kalde det for mit bedste år, når man ser på de vilkår, som jeg arbejdede under, siger van Gaal ifølge Daily Telegraph.

- Vi spillede fin fodbold, men ikke fodbold som blev værdsat i England. Nu ser man Manchester United, og Mourinho bliver ikke kritiseret, selvom det er langt mere kedelig fodbold. 

- United spiller defensivt fodbold. Jeg spillede altid offensivt fodbold. Det kan jeg bevise, fordi modstanderne altid parkerede bussen. Det gør de ikke mere, fordi Mourinho spiller meget defensivt, slutter van Gaal.