Video : Tipsbladet
Premier League

Vertonghen om Son: Vi stoler på ham

Tottenhams forsvarsspiller Jan Vertonghen er sikker på, at Heung-Min Son kan tage over for Harry Kane, der blev skadet under tirsdagens Champions League-kvartfinale mod Manchester City.

Tottenham slog i tirsdags Manchester City med 1-0, da de på hjemmebane spillede den første af to Champions League kvartfinaler mod Manchester City. 

Desværre måtte Harry Kane lade sig udskifte i løbet af anden halvleg efter at have pådraget sig en skade. Dermed kan London-klubben se frem til en periode uden anføreren. Det bliver dog ikke noget stort problem ifølge Jan Vertonghen, der mener, at holdet er rustet til at kunne undvære Kane. Han påpeger, at særligt Heung-Min Son kan tage over for i Harry Kanes fravær.

- Tidligere i sæsonen var Kane også ude, og der klarede vi os godt. Vi må alle oppe os, og så ved vi, at Son kan tage over. Vi stoler alle sammen på ham. Jeg tror, at vi vandt alle vores Premier League kampe, sidst Harry Kane var skadet, og forhåbentlig kan vi gøre det igen, siger han ifølge Goal.com. 

Og måske har belgieren ret. Tottenham vandt fem kampe under Harry Kanes sidste skadeperiode, hvor Heung-Min Son scorede i fire ud af de fem kampe. 

Tottenhams næste udfordring er på lørdag, hvor de tager i mod Hudderfield på hjemmebane.