Viktor Fischer meldes interessant for de skotske mestre
Foto: Bryn Lennon/Getty Images
Premier League

Viktor Fischer meldes interessant for de skotske mestre

Danske Viktor Fischer har ikke haft meget succes i Premier League og engelsk fodbold, og det kan betyde, at han nu rykker videre, hvor Celtic meldes interesseret.

Celtic vandt et suverænt mesterskab i Skotland, hvor klubben gik ubesejret gennem sæsonen, ligesom det blev til en pokalsejr for Erik Sviatchenko og Celtic.

Og nu er Brendan Rodgers godt i gang med at styrke holdet frem mod den kommende sæson, hvor klubbens mål er at genvinde trofæerne.

Ifølge Northern Echo er Viktor Fischer et emne i Celtic, og han kan således blive holdkammerat med Erik Sviatchenko, hvis manager Brendan Rodgers kan få fat i Middlesbrough-danskeren.

Og umiddelbart bør det ikke være så svært, for Fischer har ingenlunde haft den succes i Premier League, som han havde håbet på. Meget få minutter er det blevet til for Fischer, der sammen med holdet tilmed rykkede ud af Premier League. Så er spørgsmålet nu, om danskeren bliver en af de spillere, der skal føre klubben tilbage i Premier League, eller om klubben fra det nordøstlige England vil forsøge at få de cirka 35 millioner kroner tilbage, som han kostede, da klubben for bare et år siden hentede ham i Ajax.

Northern Echo fortæller, at Brendan Rodgers tidligere har holdt øje med Fischer, og at han kan være et emne for Celtic, der dog ikke har alverden med penge. Og det er måske det, der kommer til at blive problemet med en handel mellem parterne, for mens Fischer formentlig gerne vil et andet sted hen i jagten på fast spilletid, vil Middlesbrough have de 35 millioner kroner igen, som klubben batlte for et år siden.

Om Celtic så kan betale det, er spørgsmålet, som de i de næste par måneder bliver besvaret.

Viktor Fischer har fortsat tre år igen af sin aftale med Middlesbrough.