• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Sylvester Guldberg Røn

Virgil van Dijk efter nullert: Vi har fortjent Citys respekt

Liverpools hollandske midterforsvarer, Virgil van Dijk, mener, at Manchester City har fået respekt for Liverpool efter søndagens nulløsning mellem de to topklubber i Premier League

Af Sylvester Guldberg Røn

Der var lagt i kakkelovnen til mål og god underholdning, da Liverpool og Manchester City søndag aften tørnede sammen på Anfield. Det blev dog langt fra det forventede festfyrværkeri, da kampen endte 0-0 i en kamp, hvor især Manchester City var unormalt forsigtige i det fremadrettede spil.

Manchester City tabte hele tre gange til Liverpool i sidste sæson, to gange i Champions League og en enkelt gang i Premier League, og ifølge Virgil van Dijk har Liverpool fortjent, at City nu spiller med respekt overfor klubben.

- Det var åbenlyst, at de spillede ekstra forsigtigt, og jeg synes, vi har fortjent den respekt. Vi gjorde det svært for dem, og de gjorde det svært for os. Sådan er det bare nogle gange, sagde Virgil van Dijk efter kampen ifølge Sky Sports. 

Netop Virgil van Dijk var dog tæt på at få en uheldig hovedrolle, da han begik straffespark efter 85 minutters spil. Heldigvis for van Dijk brændte Riyad Mahrez fra 11-meterpletten, og det glædede ikke overraskende hollænderen.

- At holde buret rent, når jeg giver et straffespark væk efter 85 minutter, gør mig til en glad mand. Det var en dårlig beslutning, og det sker forhåbentlig aldrig igen, sagde Virgil van Dijk. 

Søndagens resultat betyder, at der er status quo i toppen af Premier League. Manchester City, Liverpool og Chelsea er således alle noteret for 20 point for otte kampe. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus