• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Watford-keeper efter dyr brøler: Jeg har undskyldt

Watfords keeper har undskyldt til sine holdkammerater, efter at han i mandagens opgør mod Arsenal lavede en dyr brøler.

Af Victor Risager

Arsenal hentede mandag aften en vigtig udebanesejr over Watford, der sendte dem op på fjerdepladsen i Premier League.

I det opgør blev Watfords keeper, Ben Foster, den helt store skurk. Efter blot ti minutter lavede Foster nemlig en stor brøler, der resulterede i en scoring af Arsenals hurtige angriber Pierre Emerick Aubameyang.

Læs også: Målmandsfejl og udvisning gav Arsenal vigtig udesejr mod Watford

Det blev kampens eneste mål, og Foster har efterfølgende undskyldt til sine holdkammerater for sin store fejl, fortæller han selv ifølge Reuters.

- Jeg har undskyldt til drengene. Han var for hurtig, siger Ben Foster og forklarer:

- Jeg prøvede at trække bolden over til mit venstre ben og spille den ud, men før jeg vidste af det, var Aubameyang over mig. Når jeg tænker tilbage, skulle jeg bare have skudt den væk så hurtigt som muligt. Også selv om den ville ende langt oppe på tilskuerrækkerne, siger Ben Foster.

Foster var imidlertid ikke den eneste Watford-spiller, der dummede sig i kampen. Angriber Troy Deeney havde heller ikke sin bedste dag på kontoret, da han blev udvist minuttet efter Aubameyangs mål for at give Arsenals Lucas Torreira en albue i ansigtet.

Du kan se Ben Fosters brøler og resten af rundens Premier League-mål i videoen øverst i artiklen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus