Wenger: Fik tilbudt total kontrol over Real Madrid i 2007
Foto: Getty Images
Premier League

Wenger: Fik tilbudt total kontrol over Real Madrid i 2007

For Wenger kunne trænerkarrieren have taget et meget stort skift i 2007.

Arsene Wenger takkede i forbindelsen med afslutningen på Premier League af i Arsenal efter 22 år i Arsenal. Tidligere onsdag kom det frem, at det er den tidligere PSG-træner Unai Emery, der skal tage over.

Men faktisk troede Wenger, at tiden i Arsenal ville blive meget kortere, og franskmanden kunne også sagtens være endt i en anden stor klub, nemlig Real Madrid, der i flere omgang var ude efter ham.

Det fortæller Wenger i et interview med BeIN Sports.

I stedet for at takke ja til buddet fra Madrid, så blev de afvist grundet hans forpligtigelser med Arsenal. Dette til trods for, at Wenger selv var Real Madrid-fan som ung. Timingen var bare aldrig den rigtige, forklarer han.

- Da det nye stadion var bygget (i 2006 red.), troede jeg, at jeg havde fem år tilbage i Arsenal. Efter bare ét år kom der et tilbud fra Real Madrid, og selvom det altid er fristende med et jobtilbud derfra, så passede det ikke rigtigt ind, siger Wenger og tilføjer 

- Jeg blev endda tilbudt total kontrol over klubben, lyder det fra ham om Real Madrid, lyder det fra den nu tidligere Arsenal-manager, der altså skulle have taget over efter Fabio Capello. I stedet blev det Bernd Schuster.

I sine 22 år blev det til tre Premier League-titler og syv FA Cup-triumfer, ligesom det også blev til finaler i både Champions League og UEFA Cuppen, der i dag hedder Europa League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.