Mesut Özil er endnu langt fra at komme tilbage i aktion. Det står klart, efter Arsenals manager, Arsene Wenger, har bekræftet, at Özil er blevet ramt af sygdom og derfor ikke deltager i træningen.
- Jeg har ikke set ham i en uge. Det var ikke en nem beslutning at udelade ham. Han ligger stadig i sengen, sagde Arsene Wenger til Sky Sports inden gårsdagens kamp mod Bournemouth.
Özil har nemlig ikke været en del af truppen, siden Arsenal vandt 1-0 over West Bromwich på Boxing Day den 26. december, og han kommer heller ikke til at spille tredje runde i FA Cuppen mod Preston North End i weekenden.
- Han er ikke til rådighed, og det, tror jeg heller ikke, er han ikke til den næste kamp, da han intet har lavet i en uge, forklarer manageren.
Til gengæld er der en chance for at Mesut Özil kan være tilbage den 14. januar mod Swansea.