Wenger: Prøvede at hente Kante til Arsenal to gange
Foto: Paul Gilham/GettyImages
Premier League

Wenger: Prøvede at hente Kante til Arsenal to gange

Arsenal manageren har i to omgange prøvet at hente N'Golo Kante til klubben. I stedet spiller franskmanden nu i Chelsea.

Arsene Wenger står over for Antonio Conte og Chelsea lørdag. Og Arsenal manageren har foreberedt sig på specielt én Chelseaspiller; N'Golo Kante.

- Jeg så deres kamp mod Liverpool, og N'Golo Kante havde en kæmpe indflydelse. Det er ikke tilfældigt, at Chelsea ligger, hvor de gør, og at Leicester lå, hvor de gjorde sidste år, siger Wenger til Goal.com.

Wenger er generelt stor beundrer af den franske midtbanespiller. Så meget, at han i flere omgange har prøvet at hente ham til Arsenal. Både "da han var i Frankrig (Caen, red.), og da han var i Leicester" prøvede Wenger at lokke ham til London. 

I sidste ende endte Kante da også i London. Desværre for Arsenal var det bare hos lørdagens modstander fra Chelsea.