Wenger vil have regelændring: Vi bruger jo enorme summer
Foto: Getty Images
Premier League

Wenger vil have regelændring: Vi bruger jo enorme summer

Pierre-Emerick Aubameyang er låst i Arsenals Europa League-opgør mod Östersunds FK, og det vil Arsene Wenger have lavet om.

Arsenal hentede Pierre-Emerick Aubameyang for en sum af £57 millioner i vinterens transfervindue.

Angriberen er dog ikke tilgængelig til Europa League-opgøret mod Östersunds FK.

Det skyldes, at Dortmund endte på en tredjeplads i Champions League-gruppespillet og nu spiller Europa League. Derfor er han ikke tilgængelig for The Gunners, og den regel vil Arsene Wenger have ændret.

- Når man ser på de beløb, som vi klubber køber spillere for, så vil alle have den regel ændret. Den giver ingen mening, siger Wenger ifølge Daily Mirror.

Arsenal vandt det første opgør mod Östersunds FK med 3-0 på udebane.