Video : Tipsbladet
Premier League

West Bromwich vil købe succesfuld lejesvend

West Bromwich ønsker at gøre lejeaftalen med egyptiske Ahmed Hegazi permanent.

I midten af sommerens transfervindue lejede West Bromwich den relativt ukendte Ahmed Hegazy i Ahly på en lejeaftale, men egypteren sørgede hurtigt for at gøre opmærksom på sig selv i engelsk fodbold.

Han blev nemlig matchvinder for West Bromwich i sæsonens første kamp mod Bournemouth, hvor midterforsvaren efter en halv time gik med frem til en dødbold og pandede bolden ind bag Asmir Begovic.

Siden da er det ikke blevet til flere mål for egypteren, men han har været fast mand i West Bromwich’ midterforsvar. Den engelske Premier League-klub vil derfor også gerne have fingrene i forsvarsspilleren på permanent basis.

Det kan de sørge for ved at aktivere købsoptionen på £4,5 millioner, og det kan meget snart blive en realitet.

- Vi er godt i gang. Jeg kan ikke bekræfte noget, men hvis vi kan, vil vi gøre det. Han har været fantastisk for mig, fortæller klubbens manager, Alan Pardew, til Sky Sports.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.