• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Den engelske traditionsklub West Ham er tilbage i Premier League, og nu vil klubben ud og forstærke sig markant til den nye sæson.

Af Ronni Vester

West Ham med den tidligere Bolton-manager Sam Allardyce i spidste er så småt gået i gang med forberedelserne til den nye sæson i Premier League.

Allardyce har fortalt Hammers-ledelsen, at der skal hentes markante forstærkninger til den nye sæson, og Big Sam har allerede fået grønt lys til at sikre sig den rutinerede finske målmand Jussi Jaaskelainen, eftersom den nuværende sidste skanse Robert Green meldes på vej væk fra klubben.

Men West Ham har flere ønsker på transferlisten. Således mener engelske Metro, at klubben også er interesseret i Juventus-angriberen Fabio Quagliarella, Sochaux-spilleren Modibo Maiga, Wigan-midtbanen Mohamed Diame og den lynhurtige Wolverhampton-kant Matt Jarvis.

Eventuelle aftaler med Maiga og Quagliarella ligger længere ude i fremtiden, men klubben stræber efter at færdiggøre handlerne med Diame og Jarvis i starten af næste uge. Engelske medier erfarer, at West Ham vil byde ca 40 millioner kroner for Jarvis.

Sam Allardyce skulle også være interesseret i både Joe Cole og Yossi Benayoun, og der forventes at være plads i budgettet, eftersom man højst sandsynligt skiller sig af med løntunge spillere som Julien Faubert, John Carew, Abdoulaye Faye og Papa Bouba Diop.