Video : Tipsbladet
Premier League

West Ham sigtes af forbundet: Har forbrudt sig på anti doping-reglerne

London-klubben West Ham United er blevet sigtet af det engelske fodboldforbund FA, fordi klubben tre gange i de seneste 12 måneder ikke har givet korrekte oplysninger om "whereabouts". Der venter dog kun en mindre straf, hvis klubben kendes skyldig.

Vi kender det fra cykelsporten, hvor atleterne lang tid i forvejen skal kunne oplyse, om hvor de er på et givent tidspunkt. Om det er træning eller en tantes fødselsdag. Det samme gør sig gældende i fodbold, hvor ansvaret til dels også påhviler fodboldklubberne.

Fodboldklubben West Ham United har dog ikke været i stand til at levere tilstrækkelige oplysninger til anti doping-myndighederne, og derfor har det engelske fodboldforbund FA nu sigtet klubben for brud på anti doping-reglerne.

Tre gange i løbet af de sidste 12 måneder har West Ham ikke leveret tilstrækkelige oplysninger, og nu falder hammeren altså.

Klubben har frem til 27. februar til at svare på sigtelsen.

En talsmand for klubben har sagt:

- Vi vil gerne gøre det helt klart, at bruddet er et administrativt anlæggende og har intet at gøre med vores spillere.

Klubben har i sinde at svare fodboldforbundet på, hvorfor den tre gange har forbrudt sig på reglerne.

Hvis klubben kendes skyldig, bliver straffen ikke noget, der relaterer sig til anti doping - altså karantæne, som man kender det, når en atlet forbryder sig på reglerne.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.