Willian: Lægetjek færdiggjort i morgen
Illustration
Premier League

Willian: Lægetjek færdiggjort i morgen

Brasilianske Willian indrømmer, at han er tæt på at skifte til Tottenham. Endnu mangler lægetjekket at blive færdiggjort torsdag.

Det vil ganske givet ikke køle rygterne om et snarligt Gareth Bale skifte til Real Madrid ned, men London-klubben Tottenham er særdeles tæt på at forstærke sig med den meget kreative og finurlige brasilianer Willian.

Prisen lyder på omkring 270 millioner kroner for den 25-årige brasilianer, der var sat til salg af Anzhi, som er kommet i pengenød. Og Willian bekræfter over for Sky Sports, at han er tæt på at skifte til Tottenham.

Således fortæller den 25-årige spiller, at han torsdag færdiggør sit lægetjek og skifter til London-klubben, der allerede har forstærket sig med navne som Roberto Soldado og Paulinho.

Det kan måske også blive begyndelsen på enden for walisiske Gareth Bale, der nærmer sig et meget stort og dyrt skifte til Real Madrid.