Video : Tipsbladet
Premier League

Wolves forlænger med forsvarsprofiler

Premier League-klubben Wolverhampton har forlænget aftalerne med centerstopper Conor Coady og højre-back Matt Doherty til 2023.

Wolverhampton har fredag aften fremtidssikret to af klubbens allerstørste profiler.

Anfører og centerstopper Conor Coady og højre-wingback Matt Doherty har begge underskrevet nye aftaler, der giver Wolves papir på duoen til sommeren 2023. Det meddeler Wolverhampton på sin hjemmeside.

- Jeg elsker at være her. Da klubben kom til mig og fortalte mig om situationen, ville jeg have noget underskrevet så hurtigt som muligt, siger Conor Coady til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Det er fantastisk af få lavet aftalen. Det er fantastisk for mig og min familie at være en del af denne klub i yderligere fire år.

Også Doherty, der har spillet for Wolves siden 2010 og har haft en stor sæson, glæder sig over sin nye kontrakt.

- Jeg har været her i ni år, og de har ikke skilt sig af med mig, så nu er jeg her et stykke tid endnu. Jeg elsker at være her og har ikke lyst til at komme nogen andre steder hen, siger Matt Doherty til klubbens hjemmeside.