Video : Tipsbladet
Premier League

Young vil ikke afskrive mesterskabet

Ashley Young tror fortsat på, at Manchester City kan hentes i toppen af Premier League.

Manchester City har i denne sæson afvist næsten al form for modstand i den bedste engelske fodboldrække. 

Pep Guardiolas tropper fører ligaen med 12 point ned til Manchester United på andenpladsen, og før nederlaget til Liverpool i sidste weeekend var klubben ubesejret i denne sæson. 

Alligevel tror Manchester Uniteds Ashley Young stadig på, at ærkerivalerne kan hentes:

- Det er svært at indrømme det, når de er vores rivaler, men de har været meget gode. Men der er så mange kampe tilbage og så mange point på spil, så hvem ved, hvad der kan ske? Fodbold kan hurtigt ændre sig.

- I sidste ende skal vi bare koncentrere os om os selv, blive ved at vinde og hente tre point hjemme og ude. Så kan der ske, hvad som helst. Forhåbentligt taber de point, og vi vinder point. Vi må vente og se. Jeg vil aldrig sige aldrig, fortæller Ashley Young til Sky Sports.

Manchester United møder lørdag Burnley, der har overrasket positivt i denne sæson. Der er kampstart på Turf Moor kl. 16.00 dansk tid.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.