Video : Tipsbladet
Premier League

Zlatan Ibrahimovic har igen knæproblemer: Forventes ude i en måned

Den 36-årige svensker har igen problemer med sit knæ, og denne gang må angriberen undvære spilletid i omtrent en måned.

For lidt over en måned siden gjorde Zlatan Ibrahimovic comeback efter en skadesperiode på syv måneder. Siden da har den rutinerede svensker primært fungeret som indskifter, men nu må Zlatan Ibrahimovic igen sidde på lægterne.

Denne gang holder skaden ham ude i cirka en måned, oplyser José Mourinho til ESPN. En knæskade er endnu engang årsagen.

- Det er et kæmpe problem. Han er en 36-årig med et dårligt knæ, siger den portugisiske cheftræner om profilens skade.

Under Boxing Day-opgøret mod Burnley startede Zlatan Ibrahimovic inde, men måtte lade sig udskifte i pausen til fordel for Jesse Lingard. Her voldte knæet ham nemlig problemer igen, og derfor blev han heller ikke udtaget til gårsdagens kamp mod Southampton.

Og mon ikke skaden giver José Mourinho ekstra mange bekymringer, eftersom Romelu Lukaku også er på skadeslisten efter Southampton-kampen. Skaden ser dog ikke ud til at være alvorlig, fortæller cheftræneren.

Derimod forventes Romelu Lukaku alligevel at være ude af truppen i de næste to opgør.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.