Video : Tipsbladet
Premier League

Zlatan var tæt på at stoppe karrieren som ungdomsspiller

Karrieren har bragt den svenske megastjerne forbi prominente klubber som FC Barcelona, Juventus, PSG og i dag Manchester United. Men var det ikke for en en tidligere træner, var han måske aldrig kommet så langt.

Det kan være svært at forestille sig. Fodbold i dette årtusinde uden Zlatan Ibrahimovic. Men det kunne ikke desto mindre have været virkeligheden, var det ikke for svenskerens tidligere træner i barndomsklubben Malmö FF. 

Tilbage i 1996 gik en dengang 15-årig Zlatan nemlig med tanker om at stoppe med at spille fodbold. Det fortæller hans ungdomstræner, Johnny Gyllensjö.

- Jeg talte med ham som amatørpsykolog. Jeg tror, han virkelig gerne ville score nogle mål. Det kunne han ikke, og det var et problem for ham.

Allerede dengang var det tydeligt, at Zlatan var noget specielt. Derfor erklærer Gyllensjö sig da også lidt stolt.

- Vi kunne tale sammen, og havde stor respekt for hinanden. Han begyndte at rykke på sig i Malmö og på holdet. Derfor er vi også glade for, at vi har haft en smule indflydelse på hans karriere.

En karriere, der dog var været sat lidt i bero siden han pådrog sig en alvorlig knæskade i en Europa League-kamp mod belgiske Anderlecht tilbage i april. På trods af skaden har han dog skrevet kontrakt med Manchester United indtil sommeren 2018, og er i øjeblikket igang med genoptræningen. Vi har derfor stadig ikke set det sidste til den nu 36-årige stjerne.