Agent: Athletics juvel bliver i Bilbao
Illustration
La Liga

Agent: Athletics juvel bliver i Bilbao

Offensivspilleren Ander Herrera glæder sig ifølge sin agent til at spille i Champions League med Athletic Bilbao.

I sommer var Manchester United ude efter Athletic Bilbaos Ander Herrera, og de seneste forlydener i Spanien har gået på, at Chelsea nu skulle være ude efter offensivspilleren. 

Men Herrera, der er den mest iøjnefaldende spiller på Athletics offensiv, gør sig ingen tanker om at forlade den baskiske klub, som han glæder sig til at spille i Champions League med. 

- Der er ikke noget nyt under solen. Hele året har der været rygtet om Manchester United, og senest også om Mourinho og Chelsea, men jeg har ikke hørt noget, siger Herreras agent, Arturo Canales, ifølge football-espana.net. 

- Herrera fokuserer udelukkende på Athletic. Lige nu er han på ferie, men han tænker kun på næste sæson med Athletic, hvor han glæder sig til at spille i Champions League. 

24-årige Herrera har fået sin fodboldopvækst i Zaragoza, men har siden 2011 spillet i Athletic Bilbao.