Video : Tipsbladet
La Liga

Alba: Morata skal være velkommen

Jordi Alba ville ikke have noget imod at se Alvaro Morata i Barcelona-trøjen.

Alvaro Morata er i den seneste uges tid blevet rygtet til Barcelona, efter han selv tilbød sig til den spanske storklub. Barcelona-backen Jordi Alba er positiv over at blive holdkammerat med landsholdskollegaen.

- Han er en spiller, jeg sætter pris på, han har været en topspiller i mange år. Hvis rygterne er sande, så skal han være velkommen, ligesom alle nye spillere er det, siger Alba til Mundo Deportivo.

Den tidligere Real Madrid- og Juventus-spiller har ikke haft det nemt i Chelsea, hvor det er blevet til 16 mål i 45 optrædener. I denne sæson har han flere gange været henvist til bænken til fordel for Olivier Giroud.

Spanieren skiftede til Chelsea fra Real Madrid i 2017.