Video : Tipsbladet
La Liga

Alba til Barca: Handlinger er vigtigere end ord

Jordi Alba vil have Barcelona til at gøre noget ved hans kontrakt i stedet for at tale om det.

Barcelonas venstreback Jordi Alba går snart ind i de sidste 18 måneder af sin kontrakt, og endnu er det ikke blevet til forlængelse for den 29-årige landsholdsspiller, som ønsker en forbedring af sine vilkår.

- Den nye kontrakt afhænger af klubben såvel som af mig. Det er ikke nok, at sige, at jeg er en god spiller. Det er op til klubben at sætte handling bag ordene med en aftale, siger Alba til reportere ifølge Marca.

I november skrev El Mundo Deportivo, at Barcelona ville forlænge til 2023, men parterne er ikke blevet enige om indholdet af kontrakten.

Alba er det klare førstevalg på catalanernes venstreback, men store klubber som Juventus og Manchester United er interesserede i at tilknytte spanieren, hvis ikke en ny aftale bliver indgået.

Den seneste kontrakt blev underskrevet i 2015, og det er den, Alba vil have forbedret. Siden skiftet fra Valencia i 2012 er det blevet til over 250 kampe for de spanske mestre.