Alonso afslører hvordan han stoppede Messi
Foto: Getty Images
La Liga

Alonso afslører hvordan han stoppede Messi

Xabi Alonso spillede for Real Madrid fra 2009 til 2014, og her stod han for at stoppe Messi. Det er nok noget, Real kan bruge med El Clasico lige om hjørnet.

Lionel Messi har sendt mange kasser ind på Real Madrid, og særligt i 2010, hvor det blev til en 5-0-sejr til Barcelona. Det er noget, som den tidligere Real-spiller Xabi Alonso husker godt på, og han fortæller nu om, hvad han og resten af defensiven i Real Madrid stillede op med Messi derefter.

Det gør han i et interview med den spanske sportsavis AS.

- Messi stod for en del skade på os, og det har gjort meget ondt på mig. Jeg talte meget sammen med Mourinho og Sergio (Ramos red.) om, hvordan vi kunne stoppe ham for at gøre så ondt på os. Hvordan vi kunne kontrollere ham, fortæller Alonso.

Derefter kommer han ind på, hvilken rollen Xavi havde på Barcelona-holdet, da han også havde meget at sige i forhold til, at Messi kunne slippe fri.

- Xavi provokerede dig. Han ville vise dig bolden, og jeg ville gå frem efter den. Derfra kunne Messi smutte ind bagved, og Sergio skulle så efter ham - og han ville knuse os. Vi kunne først stoppe ham, da det kun var mig, der skulle holde øje med ham - og ikke Sergio Ramos. Derefter kunne Xavi igen kalde på mig, men jeg ville blive ved Messi, og Sergio havde ikke brug for at gøre noget.

- Derefter havde vi god kontrol over ham. Vi ofrede plads og kræfter på at kæmpe os tilbage, fordi vi prioriterede Messi. Vi kunne nu kontrollere ham og kampene mellem Madrid og Barcelona blev lige igen, siger Xabi Alonso. 

Den efterfølgende kamp blev da også 1-1, og kampen efter var pokalfinalen, hvor Real Madrid det år vandt 1-0. 

Der er igen El Clasico 23. december, hvor Xabi Alonso dog ikke vil være der til at stoppe Messi.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.