Video : Tipsbladet
La Liga

Andrés Iniesta vil afsløre sin fremtid i denne uge

De mange spekulationer om Andrés Iniestas fremtid kan nu snart forstumme. Han fortæller, at han i denne uge vil afsløre, hvor han skal spille fremover

Efter pragtpræstationen i Copa del Rey-finalen mod Sevilla i lørdags har mange spekuleret i, at det muligvis var Andrés Iniestas sidste store finale for FC Barcelona. Iniesta spillede en stor kamp i 5-0-sejren, der blev krydret med et flot mål af den erfarne midtbanespiller.

Med kontraktudløb efter denne sæson, og indtil videre ingen udsigt til kontraktforlængelse, har rygterne længe gået på, at klublegenden er igang med sidste sidste sæson på Camp Nou. Særligt den kinesiske liga har gentagne gange været nævnt som en kommende destination for den 33-årige Iniesta.

Men nu kan spekulationerne og forudsigelserne snart stoppe. Efter Copa del Rey-finalen fortalt Iniesta nemlig, at han i denne uge vil afsløre, hvad fremtiden skal bringe.

- Jeg vil i denne uge offentliggøre min beslutning. Men hvad der gør os glade, er dage som i dag (i lørdags, red.). Jeg ville virkelig gerne have det til at gå godt, og det gjorde det fra første minut.

Andrés Iniesta har selv tidligere været ude og fortælle, at valget stod mellem at fortsætte i FC Barcelona eller tage til Kina. Vælger han at stoppe, er det en sand epoke der slutter hos Barca. Her en han anfører, og har siden sin debut i 2002 spillet mere end 600 kampe og vundet utallige trofæer, inklusiv otte La Liga-titler, seks pokaltitler og fire Champions League-titler.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.