Video : Tipsbladet
La Liga

Angrebsduo sendte Atlético Madrid på sejrskurs

Atlético Madrid er fortsat ubesejrede i 2018 i ligasammenhæng.

Mens Barcelona er stukket af på førstepladsen i La Liga, forsøger Atlético Madrid at holde Real Madrid og Valencia på afstand i kampen om andenpladsen.

På hjemmebane mod Las Palmas var Atlético Madrid store favoritter, men de havde problemer på Wanda Metropolitano. Først efter en times spil kunne Diego Simeone glæde sig over en scoring, da Antoine Griezmann scorede efter et effektivt kontraangreb.

12 minutter senere øgede franskmandens angrebsmakker, Fernando Torres, til 2-0 efter oplæg af Angel Correa. Igen slog Atlético Madrid til efter et kontraangreb.

For tredje gang i kampen slog Atlético Madrid til på et kontraangreb, da Thomas Partey med to minutter tilbage af opgøret blev spillet helt fri af Yannick Ferreira Carrasco.

Atlético Madrid har nu samlet 10 point sammen i de første fire La Liga-kampe i 2018, men de har fortsat otte point op til Barcelona på førstepladsen, som senere i aften møder Alaves på Camp Nou.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.