Video : Tipsbladet
La Liga

Anmodning afvist: Leganes må ikke hente Braithwaite-erstatning

Leganes har anmodet om at få lov til at hente en afløser for Martin Braithwaite, men den anmodning er blevet afvist.

Danske Martin Braithwaite ser ud til at forlade Leganes til fordel for storklubben FC Barcelona i løbet af de kommende dage, men Leganes får ikke muligheden for at hente en erstatning for danskeren.

Ifølge det spanske medie Cadena Cope anmodede Leganes tirsdag om tilladelse til at hente en afløser for Martin Braithwaite, men den anmodning er nu blevet afvist af det spanske fodboldforbund. 

Læs også:Ekspert går mod strømmen: Braithwaite til Barca er slet ikke så chokerende

Det skriver Football Espana. 

FC Barcelona har ellers fået en særlig tilladelse fra det spanske fodboldforbund til at hente en spiller, selvom transfervinduet lukkede i slutningen af januar. Kantspilleren Ousmane Dembele ventes nemlig ude i mere end fem måneder, og derfor har katalanerne altså fået tilladelse til at hente en afløser fra en anden spansk klub. Og her har de altså set sig varme på Martin Braithwaite.

Leganes kan imidlertid heller ikke afvise at sælge Martin Braithwaite, da FC Barcelona efter sigende betaler spillerens frikøbsklausul på knap 135 millioner kroner. 

Det efterlader Leganes med et stort problem. I januar solgte Leganes således også angriberen Youssef En-Nesyri til Sevilla, og hvis Martin Braithwaite som ventet også skifter, vil klubben blot have én spiller i truppen, som har scoret mere end ét sæsonmål i La Liga - midtbanespilleren Oscar Rodriguez.

Læs også:Martin Braithwaite på vej ind i eksklusiv klub af Barcelona-danskere

Læs også:Braithwaite varm i FC Barcelona: Her topper danskeren

Læs også:Danske klubber går glip af millioner ved Braithwaites skifte