Video : Tipsbladet
La Liga

Atlético-præsident om James-rygter: Vi er ikke i kontakt med Real Madrid

Præsidenten i Atlético Madrid, Enrique Cerezo, fastslår, at klubben ikke er i kontakt med rivalerne fra Real Madrid vedrørende en transfer af James Rodriguez.

Den colombianske midtbanespiller er denne sommer vendt hjem til Real Madrid efter to års leje i tyske FC Bayern München. 27-årige James Rodriguez ser dog ud til at være hurtigt på vej videre igen, da han angiveligt ikke indgår i Zinedine Zidanes planer. 

Det har fået flere klubber op af sædet, og på det seneste er den offensive midtbanespiller særligt blevet sat i forbindelse med et skifte til bysbørnene fra Atlético Madrid. Men nu fastslår Atlético-præsidenten, Enrique Cerezo, at klubben ikke er i kontakt med rivalerne fra Real Madrid omkring James. Han medgiver dog, at man i Atlético altid er interesserede i dygtige spillere som James Rodriguez. 

- Atlético er altid interesserede i dygtige spillere, og James Rodriguez er en dygtig spiller, men vi er ikke i kontakt med Real Madrid omkring ham. Det er åbenlyst, at gode spillere interesserer alle og enhver - inklusiv vores klub, siger han ifølge Goal. 

Real Madrid forlanger eftersigende tæt på 315 millioner kroner for James.