Video : Tipsbladet
La Liga

Atletico tæt på Joao Felix: Smadrer klubrekorden for dyreste spiller

Det portugisiske stortalent Joao Felix ser ud til at være meget tæt på et skifte til Atletico Madrid. Dermed slår spanierne en række storklubber i kampen om Benfica-profilen.

På rygtebasis har klubber som Manchester City, Real Madrid og Barcelona været på jagt efter den unge portugiser Joao Felix fra Benfica, men nu lader det altså til, at det bliver Atletico Madrid, som løber med spillerens underskrift.

Det skriver både spanske Marca og portugisiske Record.

Her bliver der slået fast, at der man indenfor de kommende timer vil præsentere indkøbet, som angiveligt kommer til at slå alle rekorder for, hvad Altetico hidtil har betalt for en spiller, da prisen skulle lyde på 900 millioner kroner.

Dermed vil Thomas Lemar ikke længere være klubbens dyreste indkøb. De mange penge skulle dog blive financieret ved et salg af klubbens helt store stjerne, den franske verdensmester Antoine Griezmann.

For en måned kom de første meldinger om, at Felix kunne være på vej til Atletico, og nu ser det altså ud til, at det går i opfyldelse.

Endvidere skulle han givetvis være i Madrid nu for at færdiggøre skiftet til Wanda Metropolitano.