Avis: Barca lurer på Porto-par
Illustration
La Liga

Avis: Barca lurer på Porto-par

FC Barcelona er fortsat på jagt efter forstærkninger til midterforsvaret og skulle angiveligt jagte to af slagsen fra FC Porto. 

FC Barcelona har efterhånden måttet strege en del af klubbens transferemner til midterforsvaret. Thiago Silva blev det ikke til. David Luiz er ikke til salg. Og Daniel Agger elsker Liverpool. 

Men den catalanske klub lader sig ikke gå på af lidt modstand på transfermarkedet, i hvert fald ikke hvis man skal tro avisen Marca. Således skriver avisen, at Barcelona skulle jagte FC Portos midtstopper-par Elaiquim Mangala og Nicolas Otamendi. 

Det virker dog usandsynligt, at den portugisiske storklub skulle være villige til at skille sig af med begge sine midterforsvarere, men at Barcelona kunne få held med at lokke en enkelt af dem fra Estadio do Dragao kan dog langt fra udelukkes.