Video : Tipsbladet
La Liga

Avis: Barcelona overvejer Alaves-angriber som nødindkøb

Barcelona forbereder angiveligt et bud Alavés-angriberen Lucas Perez, i kølvandet på den alvorlige skade til Ousmane Dembélé.

FC Barcelona er særdeles hårdt ramt af skader i offensiven for tiden. Først var det Luis Suarez, der i midten af januar skulle operereres for en knæskade, og uruguayaneren sidder derfor ude de næste tre til fire måneder. Quique Setién besluttede dog ikke at hente en angriber i januar-transfervinduet som erstatning. 

Læs også:Manchester City-profil er vendt tilbage på træningsbanen efter et halvt år

Nu viser det sig ydermere, at Ousmane Dembélé - der ellers var næsten færdig med sin genoptræning efter en længere skadesperiode - på ny er blevet ramt af en skade, der kan holde franskmanden ude i adskillige måneder.

Transfervinduet er som bekendt lukket, men Barcelona kan imidlertid få tilladelse fra det spanske fodboldforbund til at hente en ny angriber, såfremt de kan bevise, at Dembélé vil være skadet i mere end fem måneder. Og ifølge AS Diario har klubben nu identificeret Alavés' skarpretter, Lucas Perez, som manden, der muligvis skal tilføje lidt bredde i Barcelona-offensiven. 

Læs også:Tidligere Superliga-profil: Det hele startede med ingen spilletid under Kuhn

Lucas Perez vil ifølge avisen koste catalanerne i omegnen af 150 millioner kroner at købe fri af sin kontrakt. Den 30-årige angriber kom til Alavés fra West Ham i 2018, og spillede før det i Arsenal. 

Læs også:Flest advarsler i Superligaen: "Gule Glen" vil ikke lave om på sig ...

Læs også:Boilesen trods endnu en skadespause: Jeg har også været heldig

Læs også:Efter ny skade: Barca-træner bekymret for stjerne