Video : Tipsbladet
La Liga

Avis: Wass' præstationer får Valencia til at gentænke transfersplaner

Det går godt for Daniel Wass i Valencia. Faktisk så godt, at klubben nu gentænker transferplanerne, melder den spanske avis Marca.

To mål, fire assists og mere end 2000 minutter på banen i denne sæson er status for danske Daniel Wass, der er godt i gang med at levere en stærk sæson for Valencia.

Præstationerne bliver eftersigende anerkendt af klubben, der ellers havde tænkt sig at købe en gardering til højre back, hvor Daniel Wass spiller. Men det gentænker klubben nu, skriver den spanske avis Marca.

Læs også:Granada fortsatte flot sæson i oprykkermøde

Avisen skriver blandt andet, at Daniel Wass har vist sig at være den trofaste og alsidige spiller, som enhver træner elsker at arbejde med, og at danskeren har haft nemt ved at omstille sig til backpositionen.

Den position sad Cristiano Piccini ellers tungt på. Men italieneren har længe siddet ude med en skade, hvorefter Daniel Wass har ageret vikar.

Læs også:Espanyol tog sent point fra Barcelona i Abelardo-debut

Det har han gjort så godt, at Valencia ikke længere er desperat efter en erstatning på positionen, melder den spanske avis Marca.

Så sent som i går, lørdag, spillede Daniel Wass alle 90 minutter for Valencia, der hjemme vandt 1-0 over Eibar. Målet blev scoret af Maxi Gomez, og Daniel Wass stod bag assisten.

Efter sejren ligger Valencia på en sjetteplads i La Liga.

Læs også:FCM-boss bekræfter: Vi henter offensivspiller inden for 48 timer

Læs også:Burnley bankede League One-hold i FA Cuppen

Læs også:Daniel Wass med oplæg, da Valencia indledte året med sejr