Video : Tipsbladet
La Liga

Avis: Inter tæt på at købe Barcelona-stjerne

Ivan Rakitic er angiveligt rykket nærmere et skifte fra FC Barcelona til Inter.

FC Barcelona og Inter skal i længere tid have forhandlet om den kroatiske midtbanespiller Ivan Rakitic, der har været i den catalanske storklub siden 2014, og afstanden mellem de to klubber skal nu være minimal, skriver La Gazzetta dello Sport.

Inter er angiveligt villige til at betale 262,5 millioner kroner, mens FC Barcelona kræver 337,5 millioner kroner, så det ventes, at de to parter kan mødes på midten, således Inter ender med at punge ud med 300 millioner kroner.

Spanske medier har tidligere skrevet, at 30-årige Ivan Rakitic kræver mere i løn og en fire-årig aftale, hvis han skal forlænge med FC Barcelona, og det skal storklubben ikke være villige til at imødekomme. Samtidig har Barca sikret sig det hollandske stortalent Frenkie de Jong fra den kommende sæson, og han kan meget vel være udset som en afløser for Rakitic. 

Inter skal stå klar med en tre-årig aftale til midtbanespilleren, der har en fortid i Sevilla.