Avis: Real Madrid vil af med Di Maria
Illustration
La Liga

Avis: Real Madrid vil af med Di Maria

Carlo Ancelotti er godt tilfreds med Angel Di Maria, men ledelsen i Real Madrid kræver ham solgt, skriver spansk avis.

At skulle konkurrere med spillere som Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og Isco er en utaknemmelig opgave for så godt som alle fodboldspillere i verden, og dermed også Angel di Maria, der har den tvivlsomme ære i Real Madrid.

Alligevel er det såmænd blevet til rigeligt med spilletid for argentineren, der blot har misset to ligakampe for den spanske kongeklub i indeværende sæson.

Alligevel meldes Angel Di Maria nu færdig i Real Madrid. Ifølge El Mundo Deportivo er det ikke med manager Carlo Ancelottis gode vilje, at offensivspilleren er på vej væk, men storklubben, der har spenderet enorme summer på blandt andet Gareth Bale, har brug for at få lidt penge den anden vej, og i den forbindelse har ledelsen i Madrid vurderet, at Angel Di Maria er den, der bedst kan undværes.

Angel Di Maria har scoret tre mål og lavet otte assists i indeværende sæson.